Jens Rohde skabte for nylig endnu en gang overskrifter, da han fortalte, at han har meldt sig ind i Venstre igen. Et parti, som han – smækkende med døren – forlod i 2015, samtidig med at han meldte sig ind i Radikale Venstre. For så i januar 2021 at smække med de radikales dør og siden melde sig ind hos Kristendemokraterne. Som han under stor ballade forlod i august 2022.
Over for Viborg Stifts Folkeblad har Rohde fortalt, at han meldte sig ind i Venstre igen på tidligere formand Anders Fogh Rasmussens fødselsdag i januar.




























