Det kan ikke gå hurtigt nok med at finde den næste mulige flyafgang fra Syrien til Danmark til den kvinde, som har fået sit statsborgerskab igen, siger Knud Foldschack, partner i advokatfirmaet Foldschack, der har bistået kvinden i sagen.
»Det er ikke i morgen. Det er nu. Man bør straks gå i gang med at finde den næste flyver hjem – eventuelt på Momondo«, siger han.
Udlændinge- og Integrationsministeriet fratog i 2020 kvindens statsborgerskab, efter hun havde rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Men det var ifølge Højesteret ugyldigt, da det ikke var i overensstemmelse med kravet om proportionalitet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan kun fjerne et dansk statsborgerskab, hvis det ikke gør personen statsløs. Kvinden er født i Danmark og fik ved fødslen både dansk og iransk statsborgerskab i kraft af sin far. Kvinden har to børn på henholdsvis fire og seks år.
Ifølge Knud Foldschack sender dommen et signal, der får vidtrækkende konsekvenser i ikke bare Danmark, men i Europa.
»Det er et politisk signal til Danmark og de andre europæiske lande om, at vi har nogle forpligtelser til nogle konventioner, vi har kæmpet i mange år om at få«, siger han.
Ventes at blive retsforfulgt
Ved den ventede ankomst til Danmark ventes det ifølge Knud Foldschack, at kvinden bliver retsforfulgt.
»Vi får retfærdighed. Det er fantastisk. De her kvinder vil aldrig kunne få en retfærdig rettergang i Syrien«, siger han.
Det var i 2015, at kvinden som 20-årig rejste til Syrien for at tilslutte sig det selverklærede kalifat Islamisk Stat. Hun giftede sig i Syrien med en mand, der var medlem af organisationen, og opholdt sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat, indtil hun blev taget til fange i marts 2019. Siden da har hun opholdt sig sammen med sine børn i al-Hol-lejren og senere i al-Roj-lejren.
Knud Foldschack har efter dommens offentliggørelse været i kontakt med kvinden og hendes familie, som han fortæller er lykkelige over dommen.
»At opleve den der fuldstændigt uforbeholdne glæde, som er knyttet til mange års lidelse, bekymring, savn og ulykkelighed, kan næsten ikke beskrives. Det er lige før, man begynder at græde«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse
