Hvert år vælger mellem 23.000 og 25.000 unge at tage på efterskole for at gå i 10.klasse. De gør det, fordi det er sjovt, fordi der er nogen, man kan danse kinddans med, fordi de måske vil lidt væk fra deres forældre, fordi det er en del af den almene ungdomsdannelse i højskolelandet Danmark, og fordi de har hørt, at efterskolevenner måske bliver venner for livet.
Målt på elevantal er efterskolerne en formidabel succes. I 2011 var det 42 procent af dem, der valgte at gå i 10. klasse, som tog på efterskole. I 2021 var det 60 procent.




























