Vi er på vej ind i de længe ventede sommermåneder, og for mange betyder det et afbræk fra hverdagen med rejser, sommerhusture og ekstra mange is. Men for nogle er budgettet så stramt, at der ikke er plads til den slags sommerfornøjelser.
Det viser det rekordhøje ansøgertal til Mødrehjælpens sommerferiehjælp. Op til sommeren i 2022 ansøgte 3.265 familier om feriehjælp, og Mødrehjælpen hjalp 2.537 børn. Da de i år åbnede for ansøgninger, fik de lige så mange indenfor de første 24 timer, som de fik henover den samlede sommer sidste år.

























