En 38-årig mand, der var tiltalt for seriehærværk på store SUV-biler på Østerbro i København, frifindes.
Dommen er afsagt af Københavns Byret tirsdag.
Manden var anklaget for fem tilfælde af hærværk, hvoraf to af tilfældene omhandlede samme bil. Episoderne er fra 14. juni til 11. september 2020.
Der er tale om en Porsche, en Land Rover, en Mercedes-varebil og en Volvo XC40. I alle tilfælde var der ridser i lakken, og ifølge anklageskriftet løb skaderne samlet op i omkring 50.000 kroner.
Den 11. september 2020 blev forskeren tilbageholdt af en kvinde, der mente at have observeret manden ridse en sølvgrå Mercedes-Benz-varebil. Han blev anholdt samme aften, og siden blev han tiltalt for i alt fem tilfælde af hærværk.
Under et tidligere retsmøde har den 38-årige givet udtryk for, at han ikke husker meget fra den 11. september.
»Den står ret tåget, sagde han og forklarede, at han var i en stor choktilstand, da han blev tilbageholdt og anholdt.
»Så det står ikke særligt klart for mig, hvad der egentlig er foregået, lød det.
Han har under sagen nægtet sig skyldig med henvisning til, at han ikke husker meget fra perioden.
ritzau
fortsæt med at læse




























