Den 38-årige er dømt for at have dræbt den 22-årige kvinde ved kvælning.

Dommere og nævninger var uenige om straffen: 38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge

Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret klokken 13.49 med en kommentar fra forsvareren om blandt anden den dømtes reaktion.

38-årige Thomas Thomsen idømmes forvaring for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn 6. februar 2022.

Det har et nævningeting ved Retten i Aalborg afgjort efter bare en times votering.

Forvaring var netop den sanktion, som landets højeste lægefaglige instans, Retslægerådet, havde indstillet til retten.

Det skete på baggrund af en farlighedsvurdering af den tiltalte.

Specialanklager Mette Bendix anbefalede dog retten at idømme den tiltalte fængsel på livstid.

Fakta

Det siger dommen

Få et overblik over centrale konklusioner i rettens skyldkendelse fra onsdag her:

Drabet:

Den 38-årige findes skyldig i at have dræbt Mia Skadhauge Stevn ved kvælning.
Tiltaltes forklaringer om, at han var kørt til Aalborg for at mærke stemningen efter corona, og at han samlede Mia Skadhauge Stevn op for at give hende et lift, findes ’utroværdige og konstruerede til lejligheden’.
Den tiltalte kørte straks Mia Skadhauge Stevn til Hammer Bakker efter at have samlet hende op. Fund af den unge kvindes ting i skovområdet bærer præg af, at hun har forsøgt at undløbe fra stedet.
Dødsårsagen kan ikke fastlægges som følge af ligdelenes tilstand. Men der kan ikke angives nogen anden sandsynlig dødsårsag end kvælning.
Retten finder det også bevist, at Mia Skadhauge Stevn var meget spirituspåvirket.
Den tiltaltes forklaring om, at Mia Skadhauge Stevn blev kvalt som følge af et fald i skoven er ’utroværdig.’
Den tiltaltes ’særdeles omfattende og makabre behandling af liget’ giver en kraftig indikation af, at han var indstillet på at gå meget langt for at slette spor.
Retten bemærker, at kvindens centrale halshvirvler ikke er fundet. De må ellers antages at ville kunne underbygge dødsårsagen som kvælning.

Anklagen om voldtægt og seksuelt motiv:

Tiltaltes motiv var ifølge retten af ’seksuel karakter’. Men det er ikke bevist, at der er begået en voldtægt eller et andet seksuelt overgreb.
Det, at han har forsøgt at fjerne spor fra liget, udgør ikke i sig selv et bevis for, at hun har været udsat for voldtægt.
Men retten kender tiltalte skyldig i forsøg på voldtægt ved at have kørt Mia Skadhauge Stevn til det øde skovområde mod hendes vilje med den hensigt at begå voldtægt.
Retten bemærker, at den tiltalte kørte til Aalborg, mens han forinden havde slået sin gps i bilen fra.
Tiltaltes forklaring om, at han og Mia Skadhauge Stevn havde en frivillig seksuel relation tilsidesættes som utroværdig.

Usømmelig behandling af lig:

Den 38-årige mand har selv erkendt usømmelig omgang med lig, og retten finder ham skyldig i dette forhold.
Retten bemærker, at han har afgivet en detaljeret forklaring om, hvordan han delte liget, forsøgte at opløse flere dele i en blanding af kaustisk soda og efterfølgende kørte dem til Dronninglund Storskov, hvor han gravede nogle dele ned og spredte andre i skovbunden.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage argumenterede for en tidsbestemt fængselsdom på ikke over 16 år.

Forsvarsadvokaten har øjeblikkeligt meddelt, at dommen ankes til frifindelse for drab og voldtægtsforsøg, alternativt formildelse af dommen.

Uenighed om straffen

Thomas Thomsen blev onsdag fundet skyldig i drab, voldtægtsforsøg og partering af liget.

Kun sidstnævnte havde den 38-årige erkendt sig skyldig i.

Drabet var ifølge retten seksuelt motiveret, og formålet var at voldtage kvinden, lød det i skyldkendelsen.

Retten fandt det dog ikke bevist, at gerningsmanden faktisk havde nået at gennemføre voldtægt, og derfor blev han fundet skyldig i forsøg på voldtægt.

De tre dommere og seks nævninger var ikke enige om straffen.

»Der er afgivet fire stemmer for livstid. Der er afgivet seks stemmer for forvaring og to stemmer for fængsel i 16 år«, siger retsformand Lars Krunderup.

Selvovervurderende grænsende til det narcissistiske

Dermed lander dommen på forvaring.

Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

Hvad er forvaring?

Formelt set er forvaring ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig. På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.

Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.

Dommen forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.

En forvaringsdømt kan forlange, at anklagemyndigheden skal indbringe sagen for retten. Hvis retten siger nej til løsladelse, må den dømte vente et halvt år, før sagen igen kan indbringes.

Efter tre års forvaring – og siden en gang om året – har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte. Det er Rigsadvokatens pligt at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives, altså løslades.

Inden en prøveudskrivning vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd. Kriminalforsorgen kan stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.

Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer, for eksempel personer med sindssyge eller mental retardering. Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, så bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for psykisk handicappede.

Kilder: Kriminalforsorgen, straffeloven og prøveudskrivningsbekendtgørelsen.

En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.

Efter tre års forvaring – og siden en gang om året – har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

En mentalerklæring har beskrevet den tiltalte som selvovervurderende grænsende til det narcissistiske, ligesom han mangler empati over for andre.

Der var ingen synlig reaktion at spore hos den 38-årige. Han sad ved siden af sin forsvarsadvokat med øjnene stift rettet mod bordet.

Den dømte skal forblive varetægtsfængslet frem til ankesagen, har retten bestemt.

Anklageren er tilfreds

Specialanklager Mette Bendix gik i retssalen efter at få Thomas Thomsen idømt fængsel på livstid.

»Anklagemyndigheden er meget tilfreds med, at de har vurderet sagen på stort set samme vis, som vi har, og at de også har fundet, at det var en meget, meget alvorlig sag, hvilket også afspejler sig i den straf, der er idømt«, siger hun.

Den 38-årige vil frifindes

Thomas Thomsen er klar til at kæmpe for frifindelse i landsretten. Det siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Han vil frifindes for det, han ikke har erkendt sig skyldig i - drab og voldtægtsforsøg.

»Min klient er godt og grundig træt af det hele. Han havde håbet på en tidsbestemt straf, altså 16 års fængsel – hvis man kan tale om at håbe i en situation, hvor man egentlig først og fremmest har ønsket sig frifundet«, siger Mette Grith Stage.

Hun argumenterede i retten for en tidsbestemt straf på ikke over 16 års fængsel.

Ritzau

fortsæt med at læse