Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Torsdag eftermiddag fandt Fyns Politi en alvorligt tilskadekommen 39-årig mand, der efterfølgende døde.

51-årig mand anholdt og sigtet for drab på 39-årig

Lyt til artiklen

En 51-årig mand er torsdag eftermiddag blevet anholdt og sigtet for drab på en 39-årig mand.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Den 39-årige mand blev fundet alvorligt tilskadekommen på Thorvaldsensvej i Søndersø, der ligger nordvest for Odense. Manden afgik senere ved døden.

Fyns Politi modtog anmeldelsen kort før klokken 16.

Politiet formoder ikke, at der er andre personer involveret i drabet, lyder det. Sagen efterforskes stadig.

Den 51-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense i løbet af fredag.

Den 39-årige mands pårørende er underrettet.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke kommentere sagen yderligere .

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her