Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Mændene siver fra universiteterne, mens kvinderne bliver stadig flere for hvert år. Kritikken lyder, at vi ikke formår at uddanne vores drenge godt nok. At vi har et decideret drengeproblem i uddannelsessystemet.

Nye tal bekymrer: »Vi har et decideret drengeproblem i vores uddannelsessystem«

Mændene siver fra universiteterne, mens kvinderne bliver stadig flere for hvert år.  Foto: Anders Holst Pedersen
Mændene siver fra universiteterne, mens kvinderne bliver stadig flere for hvert år. Foto: Anders Holst Pedersen

Inden 1875 var universitetet i Danmark kun et sted for mænd. Og selv om året, hvor kvinder fik akademisk borgerret, markerer en juridisk ligestilling på området, skulle der gå lang tid, før kvinderne for alvor begyndte at indtage auditorierne i samme omfang som mændene.

Mere end hundrede år senere var der stadig betydelig flere mænd end kvinder på de længere videregående uddannelser. Men siden 90’erne har andelen af kvinder på universiteterne været hurtigt stigende, og omkring årtusindeskiftet var der for første gang en ligelig fordeling mellem kønnene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her