Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Både datter og far har fastholdt, at han ikke har gjort noget ved hende. Men det har ikke overbevist dommer.

Far idømt fængsel: Fund af kønssygdom hos datter skabte mistanke om voldtægt

Lyt til artiklen

En 38-årig mand er tirsdag blevet idømt tre et halvt års fængsel for at voldtage sin 9-årige datter. Dommen er faldet i Retten i Aalborg, skriver anklagemyndigheden på X, tidligere kendt som Twitter.

Ifølge Nordjyske blev misbruget af datteren opdaget, da hun blev konstateret smittet med en kønssygdom, som også faren var smittet med. Datteren har hele tiden sagt, at faren ikke har gjort noget ved hende, ligesom faren også har fastholdt sin uskyld.

Faren, der ifølge Nordjyske er fra Aalborg, har forklaret, at hun kan være blevet smittet, ved at de begge har brugt samme vaskeklud. Men en retsmediciner har vurderet, at det er meget usandsynligt, at overførsel af en sådan sygdom kan ske på den måde.

Og retten har altså lagt stor vægt på den forklaring som et afgørende bevis. Faren ankede dommen på stedet.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her