Et flertal i Folketinget er sent torsdag aften blevet enige om en ny kontanthjælpsaftale.
Det bekræfter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Aftalen rummer blandt andet et tillæg til fritidsaktiviteter for børn, ligesom det også bliver nemmere at arbejde få timer om ugen.
225-timers-reglen bliver afskaffet for at forenkle systemet. I stedet indføres et boligstøtteloft som incitament til at få personer på kontanthjælp i arbejde.
Samtidig indføres en ny satsstruktur med ny mindstesats, en ny grundsats og en ny forhøjet sats.
»Vi har indgået det første forlig på kontanthjælpsområdet i 25 år bredt i Folketinget. Og det er jeg utrolig glad for, for det har for længe været en kastebold mellem skiftende regeringer, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
»Det betyder, at vi har fået et ret kompliceret system. Nu bygger vi på ydelseskommissionens anbefalinger, der kom for to år siden, til et mere simpelt system.
Ifølge ministeren kommer det med det nye system til at ’belønne sig’ at arbejde blot få timer.
»Men det betyder også, at vi slår ring om børnene med et fritidstillæg, som ydelseskommissionen også anbefaler, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Tidligere torsdag stod det klart, at Enhedslisten ikke ville være en del af den endelige aftale.
»Vi er ude, fordi det er tydeligt, at Socialdemokratiet kommer til at sende tusindvis af børn ud i fattigdom. Det kan vi ikke bakke op om, udtalte Victoria Velazquez i den forbindelse.
Det billede genkender ministeren ikke, siger hun efter aftalen er indgået.
»Beregningerne har vist os, at med den samlede aftale, vi laver, der vil der være færre børn i lavindkomstgruppen, end før vi lavede den her aftale, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Heller ikke de tre partier Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne er en del af aftalen.
De er til gengæld med i en aftale om det såkaldte beskæftigelseskrav, som i dag kun gælder indvandrere, der er kommet til Danmark efter 2008. Det bliver nu udvidet, så det også gælder dem, der er indrejst før 2008.
Det sker i en aftale med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Beskæftigelseskravet er en regel, der betyder, at man skal have været i fuldtidsarbejder i mindst to og et halvt år inden for de seneste ti år for at få kontanthjælp.
Hvis man ikke opfylder kravet, kan man i stedet kun få selvforsørgelses- eller hjemrejseydelse - det som før hed integrationsydelse.
Beskæftigelseskravet har indtil nu kun været gældende for personer, der er kommet til Danmark efter 2008. Det skal nu også omfatte personer, der er kommet før det.
Ifølge ministeriet betyder det, at mere end 10.000 personer overgår til den laveste ydelse i kontanthjælpssystemet - heraf langt de fleste fra kontanthjælp.
»Der er for mange, som er kommet til Danmark og er gået rundt på kontanthjælp i mange år uden at være i arbejde. Det kan vi ikke acceptere«, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.
Beskæftigelsesministeriet skriver, at det udvidede beskæftigelseskrav primært vil ramme »ikkevestlige indvandrere, der har været i Danmark i en lang årrække«.
Økonomiminister og venstreformand Jakob Ellemann-Jensen siger, at vi i Danmark skal »møde mennesker med en forventning om, at man både kan og vil arbejde«.
»Derfor er vi enige om, at skærpe optjeningsreglerne for alle personer, der er kommet til landet før 2008 - sådan som det gælder for dem, der er kommet til siden hen. Skærpelsen betyder, at flere tilskyndes til at komme i job. Det er den rigtige vej at gå«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse
