Artiklen er opdateret kl. 14.34.
Højesteret har netop afsagt to sensationelle kendelser, der går imod ønskerne fra regeringen, anklagemyndigheden og landets to efterretningstjenester – og som kan få den betydning, at sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen (V) bliver droppet.
Anklagemyndigheden har ønsket, at sagerne mod den hjemsendte spionchef og den tidligere forsvarsminister skal køre for lukkede døre fra start til slut. I landsretten fik anklagemyndigheden medhold, men Højesteret afviser nu, at sagerne skal afvikles for hermetisk lukkede døre.
»Højesteret lagde til grund, at kabelsamarbejdets eksistens på nuværende tidspunkt må anses for offentligt kendt. Højesteret fandt, at de hensyn, som ligger bag ønsket om at undgå at bekræfte kabelsamarbejdets eksistens, ikke gør det nødvendigt, at dørene lukkes under hovedforhandlingen, når de afvejes over for de hensyn, der taler for offentlighed«, står der i kendelsen om dørlukning i sagen mod Claus Hjort Frederiksen.
Den formulering er i sig selv sensationel. Det har været beskrevet i mange medier, at sagerne mod Hjort og Findsen handler om, at de skal have røbet et hemmeligt kabelsamarbejde med amerikanske NSA, men myndighederne har konsekvent afvist at sige det mindste om, hvad sagen handler om, fordi alene det ville kunne afsløre statshemmeligheder. Nu bekræfter Højesteret så, at sagerne handler om kabelsamarbejdet.
Anklagemyndigheden har også tidligere argumenteret for, at alene det at læse anklageskriftet mod Lars Findsen op i et offentligt retsmøde vil kunne skade statens sikkerhed. Men det er de fem dommere i Højesteret ikke enige i, hverken i sagen mod Findsen eller Hjort.
»Højesteret finder, at selve anklageskriftet kan oplæses for åbne døre under hovedforhandlingen. Anklageskriftet indeholder således ikke oplysninger, som gør det nødvendigt, at dørene lukkes, når de hensyn, som ligger bag ønsket om at undgå at offentliggøre eller bekræfte disse oplysninger, afvejes over for de hensyn, der taler for offentlighed«, skriver dommerne.
Gigantisk dilemma
Det centrale budskab i de to kendelser fra Højesteret er, at sagernes kerne – at der eksisterer et samarbejde mellem FE og amerikanske NSA om aflytning af datakabler – er offentligt kendt og ikke kan begrunde dørlukning. Højesteret anerkender, at der under retssagerne kan blive fremlagt »mere detaljerede oplysninger« om kabelsamarbejdet, som ikke er offentligt kendt. I den forbindelse vil det kunne blive aktuelt at lukke dørene i retten.
Højesteret mener til gengæld ikke, at der er grundlag for at lukke dørene under oplæsning af anklageskriftet eller under den del af bevisførelsen, som handler om, hvorvidt de påståede hemmeligheder, som Hjort og Findsen er tiltalt for at røbe, allerede var offentligt kendt på gerningstidspunktet. Der vil som udgangspunkt heller ikke være grundlag for at lukke dørene, når Findsen og Hjort skal afgive forklaring om de udtalelser, som de hver for sig er tiltalt for at have brudt loven ved at komme med.
Det tager under fem minutter: Få et overblik over hele FE-skandalenHøjesterets kendelser placerer regeringen og myndighederne i et gigantisk dilemma. Skiftende justitsministre har ligesom anklagemyndigheden tidligere tilkendegivet, at det ikke vil kunne lade sig gøre at føre sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, hvis offentligheden kan få indblik i, hvad sagerne handler om. Både Findsen og Hjort er tiltalt for at røbe statshemmeligheder, og ifølge både Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil det skade Danmarks sikkerhed, hvis statshemmelighederne kommer til offentlighedens kendskab via en offentlig retssag.
Efter Højesterets kendelser udsendte Anklagemyndigheden denne udtalelse:
»Højesteret har både i sagen mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen fundet, at dørene kun kan lukkes under dele af hovedforhandlingen. Nu vil anklagemyndigheden på baggrund af dagens afgørelser og Højesterets kendelser fra den 12. oktober vurdere, hvilken betydning de får for sagernes videre forløb«, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen, Statsadvokaten i Viborg.
I sager om statens sikkerhed er det formelt justitsministeren, der bestemmer, hvad der skal ske, så i sidste ende er det nu op til regeringen, om man vil droppe straffesagerne i historiens største efterretningsskandale.
Ekstremt hemmelighedskræmmeri
Sagerne begyndte i december 2021, da den hjemsendte spionchef Lars Findsen blev anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for at røbe højt klassificerede statshemmeligheder. Forud for anholdelsen havde Findsen været udsat for en totalovervågning, som stod på i mange måneder.
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) gik i flere medier til angreb på regeringens håndtering af FE-sagen, og i februar i år blev Venstres nestor så også tiltalt for at røbe statshemmeligheder.
Politiken har tidligere beskrevet, at omdrejningspunktet for begge sager er, at myndighederne mener, at Findsen og Hjort har røbet oplysninger om et tophemmeligt, men meget omtalt overvågningssamarbejde mellem Danmark og den amerikanske overvågningstjeneste NSA. Det bekræfter Højesteret direkte i dagens afgørelse og afslører dermed også det, der hidtil har været en stor hemmelighed.
Begge er blandt andet tiltalt efter straffelovens paragraf 109, som ikke har været i brug i mere end 40 år i Danmark, og som har en strafferamme på op til 12 års fængsel. Anklagemyndigheden går dog efter markant lavere straffe i de to sager.
Efter krav fra efterretningstjenesterne har anklagemyndigheden fra begyndelsen indhyllet sagen i et ekstremt hemmelighedskræmmeri. Det omhandler statshemmeligheder, og derfor må offentligheden ikke få nogen form for indsigt i sagerne, har Rigsadvokaten argumenteret. Derfor har anklagemyndigheden kæmpet sig gennem hele retssystemet med krav om hemmelig retspleje i et for Danmark hidtil uset omfang.
Anklagemyndigheden har dog måttet indse, at det ikke kan lade sig gøre at afholde sagerne i komplet hemmelighed. En håndfuld spørgsmål om sagernes afvikling har allerede været forbi Højesteret, og i samtlige spørgsmål har landets højeste domstol hældt anklagemyndigheden ned ad brættet. Blandt andet har Højesteret slået fast, at Lars Findsen har krav på at modtage anklageskrift og dom i sin egen sag, selv om disse indeholder hemmeligstemplede oplysninger.
Med dagens kendelse fra Højesteret har anklagemyndighedens krav om lukkethed fået endnu et skud for boven.
Nu er det store spørgsmål, om det kommer til at betyde, at tiltalerne mod Findsen og Hjort bliver droppet.
fortsæt med at læse
