Omdrejningspunktet for sagerne mod den hjemsendte spionchef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har været videregivelse af statshemmeligheder. Derfor er det også ud fra ønsket om at holde statshemmeligheder hemmelige, at anklagemyndigheden onsdag valgte at opgive at gennemføre sagerne.
Hensynet til statens sikkerhed
Sagerne om videregivelse af fortrolige oplysninger mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen kan ikke gennemføres på grund af hensynet til statens sikkerhed.
Det er med det argument, at anklagemyndigheden onsdag droppede at føre retssagerne mod de to hovedpersoner i den yderst omtalte FE-sag.
»Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det af hensyn til statens sikkerhed ikke længere er betryggende at stille højt klassificerede oplysninger til rådighed for straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Dermed kan sagerne om videregivelse af fortrolige oplysninger ikke gennemføres«, skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse onsdag.
Det er med samme begrundelse, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) forklarer, hvorfor sagerne alligevel ikke skal føres. Det er ifølge ham ikke længere »sikkerhedsmæssigt forsvarligt«.
»Beskyttelsen af oplysningerne og hensynet til Danmarks sikkerhed vejer simpelthen tungere«, skriver han i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet onsdag eftermiddag.
Risiko for spredning af klassificerede oplysninger
Efter den delvise døråbning har Forsvarets Efterretningstjeneste meddelt anklagemyndigheden, at tjenesten ikke længere anser det for betryggende at stille de højt klassificerede oplysninger, som sagerne handler om, til rådighed for straffesagerne.
»For efterretningstjenesterne er det afgørende, at fortroligheden om deres oplysninger er intakt, og at de bliver håndteret med størst mulige sikkerhed. Det er en forudsætning for, at de kan udføre deres arbejde med at beskytte Danmark og danske interesser«, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen.
I en tidligere kendelse havde Højesteret afgjort, at de tiltalte havde ret til at få udleveret retsbøger og anklageskriftet. Inden da havde Lars Findsen, Claus Hjort Frederiksen og PET-medarbejderen kun haft adgang til anklageskriftet, retsbøgerne og alle sagens dokumenter hos deres forsvarere under særligt sikre forhold.
»Højesteret har afgjort, at Lars Findsen vil kunne tage klassificerede oplysninger med hjem. Uden krav til, hvordan de skal opbevares, eller hvem der har adgang til dem. Det vil selvsagt øge risikoen væsentligt for, at oplysningerne bliver spredt ukontrollabelt«, siger Jakob Berger Nielsen og tilføjer:
»Derfor har Forsvarets Efterretningstjeneste meddelt anklagemyndigheden, at de klassificerede oplysninger ikke kan fremlægges som bevis i en straffesag. En delvis åben retssag trækker yderligere i den retning, og rammerne er dermed langt fra de sædvanlige krav til, hvordan man behandler klassificerede oplysninger«.
Rigsadvokaten frygter straffrihed
Rigsadvokat Jan Reckendorff ser et andet problem med Højesterets kendelser. For konsekvensen kan blive, at det de facto kan være straffrit at bryde sin tavshedspligt i lignende sager, der omfatter klassificerede oplysninger, vurderer han.
»Fra et retshåndhævelsessynspunkt er det et problem, at centrale beviser ikke kan lægges frem, men givet omstændighederne kan det ikke være anderledes. Hvis loven ikke kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger. Hvis den retstilstand skal ændres, vil det kræve en lovændring, hvilket i givet fald er op til lovgiver at beslutte«, siger rigsadvokat Jan Reckendorff.
fortsæt med at læse
