Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Færger mellem Danmark og Tyskland er blandt dem, der torsdag morgen er aflyst på grund af lav vandstand.

Flere færger aflyses på grund af lav vandstand

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Lyt til artiklen

Flere færgeafgange er torsdag morgen aflyst på grund af lav vandstand.

Blandt andet er færgedriften mellem både Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock indstillet på grund af ’usædvanlig lav vandstand’.

Det skriver DR P4 Trafik København og Sjælland på X.

På Scandlines’ hjemmeside fremgår det, at aflysningerne også skyldes stærk vind.

Driften mellem Rødby-Puttgarden genoptages klokken 12.45, og driften mellem Gedser-Rostock genoptages klokken 11.15.

Ærøfærgerne har torsdag morgen også valgt at aflyse enkelte afgange på grund af lav vandstand.

Det er afgange fra Svendborg til Ærøskøbing klokken 08.05 og 11.05 samt afgange fra Ærøskøbing til Svendborg til Ærøskøbing klokken 09.35, der er aflyst.

På en anden af Ærøfærgernes ruter mellem Fynshav og Søby er afgangen fra Søby klokken 09.20 aflyst. Også afgangen fra Fynshav til Søby klokken 07.55 er aflyst.

Alslinjen aflyser desuden afgange mellem Fynshav og Bøjden.

Ifølge Alslinjens hjemmeside vil den første afgang fra Fynshav være klokken 12.00 torsdag, mens den første afgang fra Bøjden vil være klokken 13.00.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her