Fyringsrunde får Alm. Brand til at afsætte 50 millioner kroner til engangsomkostninger.

Alm. Brand fyrer mere end 100 ansatte

Lyt til artiklen

105 ansatte i forsikringskoncernen Alm. Brand mister jobbet i forbindelse med ændringer i organisationen.

Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag morgen.

Selskabet forsøger at strømline organisationen med en enklere og mere effektiv ledelsesstruktur, lyder begrundelsen.

»Den hidtidige organisation har sikret, at vi har kunnet gennemføre de store forandringer i forbindelse med sammenlægningen af Alm. Brand og Codan«, siger Rasmus Werner, topchef i Alm. Brand, i meddelelsen.

»Vi er nu nået så langt, at vi i dag (tirsdag, red.) kan tage det næste skridt med en tilpasning af organisationen«.

Engangsomkostningerne i forbindelse med fyringsrunde lyder på 50 millioner kroner, oplyses det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her