Bankerne tjener i øjeblikket rigtig, rigtig stort på de danske bankkunder. Det gør de, fordi bankerne har sat renten op på kundernes lån, samtidig med at bankerne omvendt selv har været tilbageholdende med at sætte renterne op på de penge, som kunderne sætter ind i banken, også kaldet indlån.
De største danske banker kom ud af første halvår 2023 med et overskud efter skat på 26,2 milliarder kroner. Det er en forbedring på 8,2 milliarder sammenlignet med samme periode året før.




























