Det er ikke tilladt at affyre krudt og kugler alle steder. En række sikkerhedsafstande skal overholdes, og i blæsevejr fordobles de.

Her må du ikke bruge fyrværkeri

Det er ikke muligt at bruge fyrværkeri alle steder i landet.  Foto: Simon Fals
Det er ikke muligt at bruge fyrværkeri alle steder i landet. Foto: Simon Fals
Lyt til artiklen

Onsdag blev det igen lovligt for privatpersoner at anvende fyrværkeri, men det er ikke tilladt at affyre det hvor som helst.

En række sikkerhedsafstande skal overholdes for at mindre risikoen for ulykker. Her får du et overblik over, hvor du ikke må bruge fyrværkeri:

  • Fyrværkeri må ikke anvendes nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag – for eksempel stråtag.
  • Samme afstandskrav gælder i forhold til halmstakke, brændebunker og anden opbevaring af let antændeligt materiale.
  • 100 meter-grænsen gælder også ved nåletræsbevoksninger, lyngheder og andre typer af brændbar bevoksning.
  • Man må heller ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr.
  • Raketter må ikke affyres nærmere end 200 meter til bygninger med let antændeligt tag, brændbare oplag og brændbar vegetation.
  • Desuden må raketter ikke anvendes nærmere end ti meter fra en bygningsåbning - for eksempel et vindue eller en dør.
  • I blæsevejr fordobles sikkerhedsafstandene. Det vil sige, at man skal 400 meter væk fra bygninger med let antændeligt tag, hvis man vil affyre en raket i blæsevejr.
  • Lokalt kan en kommune helt forbyde brug af fyrværkeri i et område eller fastsætte særlige afstandskrav. Eksempelvis har Furesø Kommune flere forbudszoner, som man kan finde på kommunens hjemmeside.

Kilder: Sikkerhedsstyrelsen, Furesø Kommune

Ikran Abdiaziz Mohamed

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her