Vigende efterspørgsel og stigende omkostninger har tvunget mange virksomheder ud i konkurs, vurderer økonom.

2023 bød på højeste antal konkurser i 13 år

Lyt til artiklen

Antallet af konkurser endte i 2023 på det højeste niveau siden 2010.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag morgen.

Samlet set måtte 3078 aktive virksomheder dreje nøglen om i løbet af sidste år.

Det omfatter virksomheder, der har mere end én ansat og/eller har en omsætning på mindst én million kroner.

Mange af dem har oplevet en vigende efterspørgsel og samtidig stigende omkostninger.

Sådan lyder en del af forklaringen fra Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

»Det er en vanskelig kombination, der desværre får mange virksomheder til at gå konkurs«, skriver han i en kommentar.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her