Hele 36 ansøgere har indtil videre ingen som helst idé om, hvor længe de må vente på at adoptere børn fra udlandet. Det skyldes, at Danmarks eneste internationale adoptionsbureau, Danish International Adoption, DIA, er lukket ned.
Beslutningen er taget i kølvandet på, at der er blevet sået tvivl om, hvorvidt adoptionerne har levet op til reglerne. I første omgang oplyste Ankestyrelsen DIA om, at man ville lukke ned for adoptioner fra Sydafrika, og dernæst valgte man helt at suspendere adoption fra de resterende fem lande, som Danmark har aftaler med.


























