Færger mellem Hirtshals og Norge sejler tilsyneladende ikke før senere torsdag på grund af uvejr.

Uvejr i Norge aflyser færgeafgange til og fra Danmark

Lyt til artiklen

Rederiet Color Line har torsdag aflyst en række færgeafgange mellem Hirtshals og henholdsvis Kristiansand og Larvik på grund af vejret i Norge.

Det oplyser rederiet på sin hjemmeside.

Norge er ramt af uvejret Ingunn, som hærger med stærke vindstød. Tusindvis af hjem var natten til torsdag ifølge public service-mediet NRK uden strøm.

Færgeafgangene til og fra Hirtshals i Hjørring Kommune er umiddelbart rykket til senere på dagen.

Den tidligste afgang er ifølge Color Lines hjemmeside fra Kristiansand til Hirtshals klokken 16.30.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her