Lyt til artiklen
En 53-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabet på 23-årige Hanne With i 1990. Det oplyser Københavns Politi onsdag morgen.
Anholdelsen er gjort muligt takket være udviklingen i DNA-teknologien.
Læs her om, hvad en DNA-profil er, og hvordan den bruges i retten:
- DNA-molekyler findes i alle kroppens celler. Molekylerne har en speciel struktur, der ofte afbildes som en trappeformet stige. Trinnene i stigen udgøres af fire par af kemiske forbindelser.
- En DNA-profil udarbejdes ved at undersøge bestemte dele af den lange dna-streng. Disse dele kan identificeres ud fra rækkefølgen af de førnævnte par.
- Undersøgelsen foretages i dag på 16 dele af dna-molekylet - tidligere var det 10 - og munder ud i en række tal.
- Det er disse tal, der udgør den såkaldte DNA-profil. Profilen indeholder ingen oplysninger om personens arvelige egenskaber, for eksempel hårfarve, øjenfarve eller lignende.
- I år 2000 blev Det Centrale DNA-register oprettet. Her gemmes DNA-profiler fra personer, som har været sigtet i straffesager. Hvis personen ikke bliver dømt, skal profilen slettes efter 10 år.
- Registret indeholder også en spordel med DNA-profiler fra gerningssteder, hvor gerningsmanden ikke er kendt.
- Som led i en efterforskning kan politiet på baggrund af biologiske spor fra et gerningssted - for eksempel hår, blod eller sæd - få lavet en DNA-profil. Den kan sammenlignes med de personer, som findes i registret eller med en konkret mistænkt.
- DNA-profilen fra en mistænkt skabes ud fra en spytprøve. Sådan en må politiet kun tage, hvis den mistænkte sigtes for en forbrydelse, der kan give halvandet års fængsel, eller hvis den mistænkte frivilligt afgiver en prøve.
- Ikke mistænkte kan også bidrage med DNA-prøver. For eksempel kan det være relevant at få udelukket om DNA fundet på et gerningssted - for eksempel en bank - kan stamme fra de ansatte frem for bankrøveren.
- DNA-profiler er ikke 100 nødvendigvis unikke fra person til person, som for eksempel et fingeraftryk er det. For eksempel vil enæggede tvillinger have samme DNA-profil.
- Teoretisk set kan to tilfældige borgere have samme DNA-profil. Men det er meget usandsynligt.
- I straffesager fremlægges en afvejning af sandsynligheder for retten. Det kan for eksempel hedde, at det er mere end en million gange mere sandsynligt, at det biologiske materiale fra et gerningssted stammer fra den tiltalte frem for fra nogen anden tilfældig person i den danske befolkning.
- Rigspolitiets Centrale DNA-register indeholdt i 2019 136.000 DNA-profiler fra personer. Hvert år kommer 8-9000 nye til. Registret indeholdt derudover 59.000 uidentificerede profiler.
Kilder: Retsinformation, Retsmedicinsk Institut og Rigspolitiet.
ritzau
fortsæt med at læse
