Spar Nord Bank på Strandbygade i Esbjerg blev fredag formiddag evakueret på grund af en bombetrussel.
Efterfølgende blev en 57-årig lokal mand anholdt af politiet og sigtet. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.
Afspærringen blev iværksat ved 11.30-tiden, har det regionale medie jv.dk tidligere berettet.
Mens politiet gennemsøgte bankens lokaler blev personalet evakueret til ejendomsmæglerfirmaet Home, som ligger lige i nærheden. Ingen bombe blev fundet.
På grund af afspærringen blev bustrafikken i en periode omlagt, skriver jv.dk.
Politiet meddeler, at man ikke ønsker at frigive yderligere oplysninger om sagen. Den sigtede mand er blevet løsladt.
ritzau
fortsæt med at læse
Politiet evakuerer Vestre Landsret i Viborg efter trussel
-
Politi afspærrede område – efterforsker bombetrussel i København
-
Spektakulær narkosag har sat retssystemet på prøve: Kronvidnet følte sig presset til at lyve, politiet overså vigtigt bevismateriale, og hovedefterforsker brugte sin kæreste som tolk
-
Falske bombetrusler mod Versailles-slottet er en plage




























