Midt- og Vestsjællands Politi er lørdag rykket ud til, hvad det kalder et alvorligt færdselsuheld.

Alvorligt færdselsuheld spærrer landevej nær Holbæk

Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret klokken 14.57

Lørdag eftermiddag er landevejen ved Tuse i nærheden af Holbæk helt spærret efter en alvorlig trafikulykke.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Politiet opfordrer til, at man finder en alternativ rute. Det kan for eksempel være via Tuse Byvej.

»Vi forventer at arbejde på stedet en rum tid endnu«, siger vagtchef Jesper Mortensen til Ritzau.

Det var kort efter klokken 13 lørdag ikke muligt at få oplyst nærmere om ulykken.

Men til Ekstra Bladet oplyser vagtchefen, at der er sket alvorlig personskade.

En personbil og en lastbil skulle være implicerede i ulykken.

Politiet opfordrer til, at man giver plads til udrykningskøretøjer og viser hensyn.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her