Jeg bor i en opgang med en lille gård og en smal port, som alle skal ind og ud gennem, så vi kender hinanden og følger med i hinandens liv. Vi har set de børn, der engang var ganske små, vokse op, så de nu er langlemmede teenagere, og de unge, der holdt fest alt for tit, er nu unge voksne og næsten lige så kedelige som os andre.
Parret ved siden af os har en nuttet datter, jeg sender postkort til fra ferier, når jeg er i gang med den sædvanlige stak af kort til mine nevøer og niece. Min underbo giver mig meget ofte og meget tålmodigt gode råd om at strikke (også selv om jeg ikke lytter, når hun insisterer på, at jeg bør lave en strikkeprøve). En anden underbo, der også laver meget mad, har jeg udvekslet surdej med et utal af gange, når vi hver især manglede, og for nylig fik jeg også en kombucha scoby, da jeg fik lyst til at lave det igen (igen).
