Politiet har søndag eftermiddag og aften anholdt seks personer for afpresning og frihedsberøvelse af en mand.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.
Lidt over klokken 23 lørdag aften modtog politiet en anmeldelse om, at bevæbnede mænd havde frihedsberøvet en mand, som er i 20’erne. Mændene havde kørt ham væk i en bil.
Det førte til en omfattende eftersøgningsaktion, som varede frem til søndag aften og foregik i flere områder på Sydsjælland.
Eftersøgningen foregik i et samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Omkring klokken 16 blev den frihedsberøvede mand fundet på en adresse i Glumsø. Han var alvorligt kvæstet.
ritzau
fortsæt med at læse


























