Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil sammen med Folketingets partier skærpe reglerne for arbejdet med at udmåle erstatning til de minkavlere, som fik nedlagt deres erhverv ved regeringens ulovlige minkindgreb i november 2020.
Formålet er at skabe større tillid til, at de erstatninger, der udbetales, sker på et korrekt grundlag, og at de udmåles af kommissioner, hvor der ikke kan rejses tvivl om habiliteten.




























