Det er en af den slags nyheder, vi i medierne kalder en ikke-historie, som vi ofte går uden om. Men sommetider gør vi en undtagelse. Som med dagens nyhed fra Københavns Zoo.
Trods flere dyrepasseres ihærdige indsats over de seneste døgn med blandt andet afspilning af potentielt parringsfremmende lyde lykkedes det heller ikke i år at få den zoologiske haves to pandaer til at parre sig.



























