En skole i Esbjerg har fået besked om et mistænkeligt forhold, der gør, at alle elever er ført ud af skolen.

Skole i Esbjerg evakueret på grund af mistænkeligt forhold

Lyt til artiklen

Syd- og Sønderjyllands Politi er tirsdag eftermiddag til stede på Fourfeldtskolen Bohr i Esbjerg.

Det oplyser politiet på det sociale medie X kort efter klokken 14.30.

»Skolen har modtaget besked om mistænkeligt forhold, som gør, at alle elever er ført ud af skolen, mens vi arbejder på stedet«.

»Skal man hente børn, foregår det på sportspladsen øst for skolen«, skriver politiet.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om, hvad det mistænkelige forhold dækker over.

Politiets presseafdeling oplyser, at det ikke har flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her