Politiken mener. Sådan står der hver dag over avisens leder, den daglige dosis korrekt holdning til læserne, som Organet for den højeste oplysning leverer. Ofte er lederen skrevet på en måde, så det mellem linjerne – og nogle gange også direkte i skriften – antydes, at andre holdninger end den, Politiken nu indtager, er indlysende forkerte, hvis ikke direkte dumme og stødende.
Helt sådan er virkeligheden selvsagt ikke, ofte er der flere mulige meninger om samme sag, og det gælder også internt på Politiken. Det gælder også i lederkollegiet, den gruppe af journalister og redaktører, der skriver lederne, og hvis initialer eller anden forkortelse står nederst i teksten. For vel er Politiken en institution, men som alle andre består den af mennesker af kød, blod og masser af holdninger, og det gælder også lederkollegiet.
Kærlighed på Folkemødet: På ti minutter blev han forelsketMeningerne er mange, og ikke mindst om tidens store debatter, er der ofte stor debat om, hvad avisen skal mene. Det inviterer vi læserne til en snak om, viser så at sige det beskidte undertøj frem og beder tilhørerne komme med bud på, hvad avisen skal mene om et aktuelt emne. Hvad emnet bliver, vides endnu ikke, det kommer jo an på nyhedsudviklingen, men vi kan løfte sløret for nogle af de ting, som har splittet kollegiet det seneste års tid.
Hvad med kongehuset?
Og hvad er det så. En oplagt brudlinje går omkring kongehuset og monarkiet, hvor nogle af os – herunder undertegnede – ser det som en anakronisme, der burde afskaffes. Andre har andre holdninger, og avisen er ikke for afskaffelse af monarkiet. Debatten kom naturligvis igen op i forbindelse med dronning Margrethes bratte beslutning i nytårstalen om at træde tilbage og det derpå følgende tronskifte til kong Frederik X.
Nu er monarkiet jo noget, der for de fleste af os spiller en relativt lille rolle i dagligdagen, men andre emner berører folk langt mere personligt. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om aktiv dødshjælp: Skal man kunne få hjælp til at afslutte sit eget liv og i givet fald under hvilke betingelser? Debatten har raset de senere måneder, ikke mindst efter at Ebbe Preisler blev sigtet for at dræbe sin hustru. Parret havde få måneder tidligere skrevet en opsigtsvækkende kronik her i avisen om deres dødsønske. Her gik bølgerne også højt i lederkollegiet, der ligesom befolkningen er delt mellem ideen om, at ingen har pligt til at leve, og frygten for at aktiv dødshjælp bliver en farlig glidebane.
Hvad med livets start?
I den anden ende af livets cyklus har der også været hede debatter. Både om fertilitetsbehandlinger – skal Danmark tillade betalte rugemødre, skal man kunne screene sine æg og embryoer mod flere og flere sygdomme? – og når det gælder abort. Efter 50 år blev 12 ugers grænsen i år rykket op til 18 uger, men var det nu også en god og klog udvikling? Svære etiske spørgsmål, hvor Politiken lige skulle gennem nogle hede debatter for finde en position: I dette tilfælde, at det var en god ide at hæve abortgrænsen, men at betalte rugemødre er et skridt for langt.
Og krigen i Gaza
Og så har der naturligvis været krigen Gaza. Alle er enige om, at det er en tragedie, men som så ofte er djævlen og uenigheden lidt længere nede i detaljerne. For hvor meget skal man fokusere på Hamas, terrorangrebet og gidslerne, og hvor meget skyldes tragedien Israels mangeårige besættelse? Bør der indføres sanktioner mod Israel, er retssagen om, hvorvidt landet er ved at begå folkedrab en god ide, og bør Danmark anerkende en palæstinensisk stat? Mange svære spørgsmål i en ekstrem polariseret debat og også spørgsmål, som har fået bølgerne til at gå højt i lederkollegiet under møderne i Christian Jensens kontor.
På Folkemødet rykker lederkollegiet ud af de trygge rammer, ud på scenen og tager debatten med alle, der vil være med. Kom og se de interne uenigheder, og hjælp os med at blive endnu bedre til at finde de helt rigtige holdninger.
Lørdag 15. juni kl. 12.30 til 13.15 på Politikens scene i Rosengården, Rosengade 19-21, Allinge.
fortsæt med at læse
