Der er hentet forstærkning på fastlandet, efter at der er gået ild i nogle lagerbygninger på Samsø.

Ekstra mandskab kaldt ind til kraftig brand på Samsø

Lyt til artiklen

En kraftig brand hærger lige nu Samsø og kræver, at de lokale brandfolk får forstærkning udefra.

Det er ifølge TV2 Østjylland nogle lagerbygninger, der tilhører Samsø Syltefabrik, som står i flammer.

Og ilden har altså så godt fat, at der er brug for flere brandfolk til at få den under kontrol.

»Der er ekstra styrker på vej fra stationerne i Odder og Aarhus Nord. Det tager en times tid, før de er fremme med færgen, så vi har aktiveret alle de frivillige på øen også«, siger Sune Andersen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til TV2 Østjylland.

Samtidig bliver der ifølge Østjyllands Politi fløjet en indsatsleder til øen med helikopter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her