PostNords forretning skal forenkles, lyder det i ny strategi, der har resulteret i fyringsrunde.

PostNord fyrer 175 ansatte

Lyt til artiklen

Postfirmaet PostNord nedlægger 175 stillinger på landsplan som led i en ny strategi, der skal styrke firmaets position på markedet for pakkepost.

Det oplyser PostNord i en pressemeddelelse torsdag, skriver Fredericia Dagblad.

»Som led i en ny strategi fokuserer PostNord nu sin forretning for at styrke sin fremtidige position som den foretrukne leverandør af pakker i Danmark og Norden«.

»Det betyder, at dele af PostNords produktudbud på paller og stykgods, samt part og full load, reduceres«, skriver organisationen i pressemeddelelsen.

65 af de nedlagte stillinger findes i PostNords distributionscenter i Taulov i Sydjylland.

PostNord har igennem en årrække døjet med underskud.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her