Rundtom i København og på Frederiksberg findes herskabslejligheder med stuk i loftet og rigeligt med kvadratmeter.
Siden 2017 har en fremadstormende dansk virksomhed sat sig på mere end 100 af dem. LifeX, som virksomheden hedder, har fået den idé at dele herskabslejlighederne mellem beboere – og de råder i dag over 500 værelser. Et værelse kan koste op mod 13.000 kroner om måneden – og den samlede pris for én lejlighed med f.eks. seks værelser kan ende på omkring 60.000 kroner om måneden.