Når solens bløde stråler lægger sig over de bare arme, stiger vores lyst til koldskål. Salget starter i maj måned, og hen over sommeren er det hele 100 gange højere end i årets første kolde måned. Men når skoleferien stopper, standser salget brat, fortæller Kristian Herlufsen, der analyserer forbrugsvaner hos Coop Analyse:
»Overgangen til hverdagen fungerer som en mental overgang væk fra sommerspisning – også selv om vejret stadig er godt«, siger han om salget af koldskål, der daler hastigt i anden uge af august. Og når det kommer til valget af koldskål, foretrækker forbrugerne de konventionelle typer frem for de økologiske.




























