Kigger man på alle seks testede dadler, deler de sig tydeligt i to lejre. To af dem er af en type, der er store, sorte og glatte, mens de fire andre er mindre, lysere og rynkede. Så står man i supermarkedet, er det altså dét valg, man dybest set står med.
Testdommer, konditor, bager og chocolatier Marianne Valentine kalder de store, sorte slags for »juicy og marcipanagtige«, mens den lysere slags er mere tørret og dermed også mere tørre. Marianne Valentine er ikke i tvivl om, hvad hun bedst kan lide.



























