Danmark er fuld af ankenævn og myndigheder. Alligevel cykler mange klagesager rundt i systemet.
Men nu vil forbrugerombudsmand Henrik Øe være forkontor for alle forbrugerklager.
»Der er behov for en løsning, så forbrugerne ikke skal rende fra Herodes til Pilatus. Jeg tror mange vil opleve det som ganske rart at få hjælp til at overskue klagemulighederne«, fastslår forbrugerombudsmand Henrik Øe overfor tjek.dk.



























