Der er ingen penge til forfrosne togrejsende i dag, uanset hvor længe de har ventet på perronen.
DSB har nemlig sat den såkaldte rejsetidsgaranti ud af kraft på grund af det kraftige snevejr, der har ramt det meste af landet.
»Rejsetidsgarantien gælder ikke. Vejrsituationen, er det, vi betegner som force majeure, så vi kompenserer ikke alene på baggrund af snefaldet i dag«, siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef hos DSB.
LÆS ARTIKEL Tog forsinkede op til tre timer
Han afviser, at DSB burde have forudset og forberedt sig på muligheden for sne i december.
»Hvis du sammenligner med biltrafik, så er det min påstand, at det er noget nemmere at tage toget og mere pålideligt end bilerne. Det er den samme situation for alle transportformer i det her vejr. Ingen går ram forbi«, siger Tony Bispeskov.
Suspensionen af rejsetidsgarantien gælder hele Danmark.
FOTO:
»I den aktuelle situation er det hele landet. Forsinkelserne er noget, der breder sig, som trafikken kører. Så selvom regionerne er påvirket forskelligt, så gælder force majeure hele landet«, siger trafikinformationschefen.
Store forsinkelser og aflyste tog
Havde DSB ikke sat rejsetidsgarantien ud af kraft, var det blevet en dyr dag.
»Togene kører med ret store forsinkelser, og der er også en del aflysninger. Vi er i gang med at lave en plan, hvor vi kan få togene til at køre mere rettidigt, og derfor bliver vi nødt til at aflyse nogle tog«, siger Tony Bispeskov.
LINKSAMLING Se trafiksituationen i dit område
Tidligere på dagen var der lukket for al togtrafik mellem Fyn og Sjælland.
»I det ene tunnelrør var der et godstog, der var gået i stå, og lige inden det andet, var der nogle sporskifter, der ikke virkede på grund af snevejret. Det betød en lille times tid, hvor vi ikke kunne bruge nogen af tunnelrørerne, og de forsinkelser kan også stadig mærkes«, siger Tony Bispeskov.
Andre årsager tæller ikke
Han afviser, at forsinkelser på grund af det strandede godstog vil kunne udløse kompensation, selvom de ikke har noget med snevejret at gøre.
LÆS ARTIKEL
Fortovet skal være ryddet kl. syv»Godstog er uden for DSB’s kontrol, og i denne her situation må vi sige, at vi har haft et snevejr, og derfor er rejsetidsgarantien generelt sat ud af kraft. Ellers bliver det for forvirrende for passagerer«, siger Tony Bispeskov.
Siden tjek.dk har skrevet historien, har DSB ombestemt sig, så rejsetidsgarantien alligevel gælder.
LÆS ARTIKEL
DSB genindfører rejsetidsgarantifortsæt med at læse




























