Det kan godt betale sig at investere ekstra penge i en god kransekage.
Især hvis den er kommet til verden hos en konditor eller en bager i stedet for på et samlebånd.
GUIDE Lav din egen kransekage
Sådan lyder vurderingen fra de tre dommere, der for Lørdagsliv har spist sig gennem syv forskellige varianter af den søde nytårsspise.
Hellere lidt men godt
»Hellere give 30 kroner for et lille stykke, som er bagt hos en bager, i stedet for at få noget, som ikke er kvalitet. Det er jo ikke meningen, at man skal proppe sig med kransekage nytårsaften. Det er noget, man skal nyde«, siger kok og levnedsmiddeltekniker Suzie Reitz.
Og hvad får man for pengene, hvis man vælger kransekagen fra Conditori og Café H.C. Andersen, som opnår topkarakteren, 6 tjek-tegn, hos to af panelets dommere?
»Den smager, som kransekage skal smage. Den ser saftig ud, er klæg på den helt rigtige måde. Den har en fin duft af mandler og en fin blød eftersmag af nougat«, forklarer Suzie Reitz om kransekagen, der har en stribe nougat i midten.
Smag af mandler
Knap så begejstret er kok og diætist Søren Damgaard. Han giver kun 4 point med pil opad til vinderkagen.
»Jeg bryder mig ikke om nougat i kransekage«, lød hans vurdering.
I bedømmelsen lægger dommerne blandt andet vægt på, at kagerne smager og dufter af rigtige mandler og ikke mandelessens. Ifølge Suzie Reitz giver essens en bitter eftersmag, der bliver hængende i munden for længe. Og den lader sig ikke nødvendigvis skylle væk med en slurk champagne.
TESTBillig marcipan er spild af penge De to vinderkager havde begge en god smag af mandler, og de fik også næsten samme samlede bedømmelse hos de tre dommere. En alternativ løsning Kransekagen fra Conditori og Café H.C. Andersen er den klassiske trekantede udgave med hvide glasurstriber. Ønsker man at overraske nytårsgæsterne med en lidt alternativ variant, er Emmerys’ kransekage et godt bud, mener dommerpanelet. Den er vendt i skiver af hasselnødder og formet som en hestesko. »Den har et friskt og lækkert udseende og er lidt mere spændende end en traditionel kransekage. Den har en fin duft af marcipan og en fin saftig smag. Den smager ægte og ikke syntetisk. Er der brugt mandelessens, kan jeg ikke finde det i smagen«, siger Suzie Reitz. En tør joker Ifølge dommerpanelet kan de andre kransekager ikke måle sig med vinderkagerne i smagen. Eller det vil sige, at faktisk kunne den billige Netto-kransekage fra Det Gamle Bageri have høstet 5 point hos to af dommerne, hvis ikke den var så tør. »Jeg er meget positivt overrasket over smagen, og den har en god duft af marcipan. Men enten har kransekagen stået for længe i indpakningen, eller også er den blevet bagt forkert, for den er mildest talt død. Jeg ville ikke spise den uden en undertallerken, for den smuldrer fuldstændigt«, fortæller kokkeelev Mustapha El Khomsi. Den holdning deler Søren Damgaard. Ifølge ham kan man i princippet godt vælge Netto-kagen som champagneledsager nytårsaften. Men i så fald skal man sikre sig, at den er frisk. Og desværre står det ikke på emballagen, hvornår kagen er fremstillet. Samlebånd er yt





























