Det bør være en rettighed for fædre at overnatte på hospitalet, når deres kone eller kæreste har født.
Det mener Jordemoderforeningen, der stiller sig kritisk over for de hospitaler, der ikke tilbyder faren en nat sammen med mor og barn.
Som tjek.dk skriver i dag, viser en rundringning til seks hospitaler, at fædrenes overnatningsmulighed ofte forsvinder, hvis der har været komplikationer under eller efter fødslen. Så bliver kvinden nemlig flyttet til barselsafdelingen, hvor der ikke er plads til fædre.




























