En legetøjsbil med blymaling, giftig tandpasta eller elektriske artikler som giver stød.
Det er blot nogle af de kinesiske varer, som myndighederne i EU inden for de sidste uger har beordret fjernet fra markedet, fordi produkterne udgør en alvorlig sundhedsrisiko for forbrugerne. Verdensmarkedet oversvømmes af varer fra Kina. Landet er den største eksportør af forbrugerprodukter til EU, men Kina indtager også en suveræn førsteplads på EU’s liste over lande, som fremstiller farlige forbrugerprodukter.




























