I dag torsdag ryger der en fælles klage af sted til forbrugerombudsmanden over den nye reklame for JBS-undertøj.
3F, HK, Dansk Magisterforening, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Teknisk Landsforbund og Kvinderådet står bag den fælles klage, hvori de kræver indgreb fra Forbrugerombudsmanden, så reklamen øjeblikkeligt forbydes.
Reklamen er uetisk, anstødelig og kønsdiskriminerende og fremstiller kvinder i en uværdig position. Den er uforenelig med god markedsføringsskik og overskrider den danske markedsføringslovgivning, skriver klagerne i en pressemeddelse.




























