En ny bog påstår, at mælk kan føre til sygdomme som kræft, demens, allergi, bumser, diabetes, autisme
Men bogen 'Mælk og sundhed, hvad er det, du drikker?', der udkom onsdag får en hård velkomst af en række forskere. De kalder bogen »uvidenskabelig«, og forfatternes referenceliste »sjusket og ufuldstændig«.
Bogen er skrevet af de tre økologiforkæmpere Troels Østergaard, Karen Østergaard og Ane Bodil Søgaard , der efter eget udsagn har gennemtrawlet den videnskabelige litteratur for at finde hoved og hale i debatten om mælk og dens eventuelle sundhedsskadelige virkninger.




























