Tre næsten 7-årige drenge ligger på en græsplæne i midtsjællandske Tølløse og udveksler farverige papkort med fodboldspillere fra VM.
Foran dem ligger mapper med kort i sirlig rækkefølge og en kasse med dubletter.
»Ham her for ham her«, siger Magnus Olsen, der har inviteret to kammerater fra børnehaveklassen hjem for at lege.
»Neeej, Magnus – ham har du i forvejen«, indskyder vennen Gustav. Mor samler med
En voksenstemme afbryder børnenes røster på byttebørsen. Stemmen tilhører Rie Søgaard, der er mor til Magnus og skolesekretær på drengenes skole. Gennem de seneste måneder har hun fået en stadig mere aktiv rolle i sønnens jagt på at fylde mappen med 350 spillerkort.
LÆS ARTIKELBørnene (og de voksne) samler VM-kort for millioner



























