Dagli' Brugsen rykker nu frugt frem til kassen i 400 butikker som den første landsdækkende kæde.
Under overskriften 'Et sundt valg' vil der være en hylde med forskelligt løst frugt, en hylde med små gulerødder eller anden sæsonaktuel vare og to hylder med poser med tørret frugt.
»Vi ønsker at sende et klart signal om, at vi mener det alvorligt, når vi taler om ansvarlighed og om at gøre det nemmere for vores kunder at leve sundere«, siger kædedirektør Preben Jensen, Dagli' Brugsen.




























