Vi regner fodens tre midterste tæer for så lidt, at ingen tilsyneladende nogensinde har tænkt på at give dem et navn på dansk.
Alle andre legemsdele hedder noget. Tænk bare på næsefløj, yderlår, håndrod og mellemkød. Men de tre tæer er helt blevet forbigået. Pegetå og ringtå?
Overalt, hvor vi færdes, har vi dem med os, de er afgørende for, at vi kan gå ud med skraldet eller stige op på Folketingets talerstol. Spille fodbold i FC Midtjylland, lege dåseskjul eller danse ballet på Det Kongelige Teater. Ethvert vuggestuebarn ved, at deres to naboer er storetå og lilletå, men de tre navnløse må henslæbe en tilværelse i total anonymitet, ingen skænker dem en tanke. Og dog.
Benævnelser som ’pegetå’ eller ’ringtå’ er hørt, ja, selv ’fucktåen’ bliver foreslået, men ærlig talt, det vidner om et fattigt sprog og dårlig fantasi, hvis det skulle være et bud.
