Hvis der eksisterede et mesterskab for forbrugerrettigheder inden for EU, måtte danskerne tage til takke med en plads nederst på podiet og kigge op mod lande som Storbritannien, Holland og Slovakiet. I hvert fald når det kommer til den lovsikrede ret til at klage over fejl og mangler ved en vare. I Danmark gælder EU’s minimumsgrænse på to år fra leveringstidspunktet. Herefter kan sælgeren pege på kalenderen og blankt afvise en klage over alt fra mobiltelefoner over murværk til biler. Dermed mister forbrugeren muligheden for at få varen repareret, ombyttet eller pengene retur. Den bekymring slipper forbrugerne for i Spanien, Finland, Irland, Storbritannien, Belgien, Slovakiet, Holland, Sverige samt Island og Norge uden for EU. Her er der en lovsikret reklamationsret, som går ud over de to år, som de danske forbrugere må nøjes med.

LÆS ARTIKEL Så kort er er din klagefrist

Og fristen for at klage er blot et af flere eksempler på, at danske forbrugere har dårligere rettigheder end i vores nabolande, påpeger Forbrugerrådet.

»Vi tror jo hele tiden, at Danmark har så enestående regler på forbrugerområdet. Men det er der nogen, der har bildt os ind, for på det her område er vi ikke på højde med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Er vi så glimrende herhjemme? Nej, vel er vi ej«, siger chefkonsulent i Forbrugerrådet Benedicte Federspiel.

I Holland er der for eksempel ingen generel grænse for, hvornår forbrugerne skal have klaget deres nød. Her er der minimum to år og derudover så lang tid, som et produkt må forventes at leve. En god vaskemaskine kan der således klages over i ti år, og forbrugerne benytter sig af muligheden, siger Babs van der Staak, talskvinde for den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond.

»Det er for eksempel tilfældet med computere, at forbrugerne henvender sig med klager på den anden side af de to år«, oplyser hun.

Beder minister se på sagen
I Danmark ønsker Forbrugerrådet, at reklamationsfristen kommer på højde med de førende lande.

»Forhandlerne er vilde efter at reklamere for, hvor lang tid deres varer kan holde, men omvendt vil de kun stå til regnskab for dem i to år. Det hænger ikke sammen«, siger Benedicte Federspiel. På Christiansborg vækker Danmarks bundplacering opmærksomhed, og regeringspartiet Venstre vil se på muligheden for at forlænge tidsfristen for varegruppen elektronik. Det siger Ellen Trane Nørby, der indtil for nylig vikarierede som ordfører for familie- og forbrugersikkerhed.

LÆS ARTIKELForbrugerombudsmanden drukner i klager over spam »Når vi taler elektronik, kan det være en god ide at udvide fristen. Vi ser jo allerede i dag, hvordan forhandlere tilbyder forbrugerne at købe sig til længere frister på specielt det område«, siger ordføreren. Hun mener dog, at en frist på to år helt generelt giver forbrugerne den nødvendige beskyttelse, og i første omgang vil hun bede justitsministeren se på sagen. »Jeg vil bede justitsministeren om at få en opdatering på, hvad mulighederne er, og hvad de andre lande oplever af fordele og ulemper ved at forlænge fristen«, siger Ellen Trane Nørby. Peter Fogh Knudsen fra Forbruger Europa understreger også, at de længere frister i andre lande skal ses i lyset af, at det kan være mere besværligt at få noget ud af sin klage. I Danmark kan forbrugerne gå til en række uvildige klagenævn såsom Forbrugerklagenævnet, der i sidste ende kan køre en retssag på forbrugerens vegne, mens borgerne i for eksempel Belgien og Storbritannien selv må gå til domstolene, hvis de vil krydse klinger med forhandlerne, forklarer han.