Både Coop, der ejer Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og Fakta, og Dansk Supermarked med butikkerne Bilka, Føtex og Netto, har nu besluttet at fjerne alle agurker fra Spanien og al bladsalat importeret fra Tyskland fra hylderne.
Det sker på baggrund af risikoen for at blive smittet af colibakterien VTEC, der indtil nu har forårsaget nyresvigt hos mindst 140 mennesker i Tyskland. Indtil nu er fire personer i Danmark ramt af sygdommen.



























