Cyklen er det primære transportmiddel for mange danskere.
Den danske cykelkultur er verdensberømt. Og cykeltrafikken fremhæves ligefrem i det nye regeringsgrundlag.
Derfor reagerer Cyklistforbundet skarpt på meldinger fra politiet om, at cykeltyverier ikke efterforskes.
LÆS ARTIKEL Politiet giver op: Tyve kan trygt stjæle cykler
»Dét er for dårligt. Det er utroligt, at de kan få sig til at sige det«, siger kommunikationschef Frits Bredal til politiken.dk.
Ingen efterforskning af almindelige cykeltyverier
Hans vrede skyldes en meddelelse fra Fyns Politi, der over for Fyens Stiftstidende konstaterer, at der ikke følges op på almindelige cykeltyverier.
I mange år har opklaringsprocenten for cykeltyverier ligget på under 1 procent af de mange sager, borgerne anmelder til politiet. Dem er der rigeligt af: Hver time stjæles knap 10 cykler.
SKRIV
SKRIV: Bør politikerne kræve en bedre indsats mod cykeltyverier?Tallene får Cyklistforbundet til at undre sig over, at de høje tyverital og den lave opklaringsprocent kan få lov at fortsætte.
»Samtidig har vi en myndighed, der siger, at de ikke gør noget ved det. Det må kalde på, at nogle politikere beder om at få fokus på det her. For det er en uacceptabel situation«, mener Frits Bredal.
»Kan det politiske niveau leve med sådan en melding fra politiet?«, spørger han.
Cyklistforbund: Politiet giver tyve fripas
Cyklistforbundet har flere gange tidligere efterlyst større vilje til at gøre noget ved de mange cykeltyverier.
LÆS MERE Cyklistforbund: Tyverier er blevet en storforretning
»Vi har flere gange opfordret politiet til at gå ind i det her. Derfor virker det ekstraordinært provokerende, at de kommer med den kommentar«, mener Cyklistforbundets talsmand.
»Det er helt uacceptabelt, at politiet i praksis giver carte blanche til at det er omkostningsfrit at stjæle en cykel«, mener Bredal.
Cyklistforbundets talsmand advarer mod at opfatte cyklismen som en hyggelig fritidsfornøjelse for borgerne uden betydning for trafikafviklingen eller samfundet.
I stedet bør myndigheder og beslutningstagere tage cyklismen alvorligt, fordi jernhestene er det vigtigste transportmiddel for mange mennesker.
Offer for cykeltyveri: Min verden brød sammen»Det er tydeligt, at politiet stadig befinder sig i det her med, at cyklingen er hyggelig og pussenusset. De tror, at alting handler om biler. Det er ikke gået op for dem, at et flertal i for eksempel København benytter cyklen som deres primære transportmiddel«, siger han.
»Vi synes generelt, at politiet lever i en bilkultur«, tilføjer han og efterlyser flere cyklende betjente.
fortsæt med at læse


























