Klokken er 7.30. Anne Jessen nyder en slurk morgenkaffe og puster cigaretrøg ud af det åbne vindue.

Hendes blik følger to mænd, der går rundt på Pilestræde neden for hendes lejlighed. De har arbejdstøj på og ligner gårdfejere fra kommunen. Pludselig tager den ene fat i Annes cykel. Det fortæller hun til Urban. Det skal eddermame være løgn«, tænker Anne, skoder smøgen og hopper i sine sutsko. Ud af døren, ned af trappen. »Hvad laver I«, raser hun mod de to større mænd. De taler ikke dansk. Hun går tættere på og siger på engelsk, at det er hendes cykel. »We thought throw-away«, siger manden, der står med cyklen i favnen.
LÆS OGSÅPolitiet giver op: Tyve kan trygt stjæle cykler Hun tager fat om stellet og hiver den ud af hans greb, kniber øjnene sammen og giver ham et hadefuldt blik. Uden at sige mere smutter mændene ind i deres hvide Toyota Hiace med polske nummerplader. Fulde festaber eller organiseret tyveri
Anne reddede sin cykel denne morgen. Men i dag er den stjålet. På fire dage i sidste uge fik hun i alt stjålet tre cykler. Hendes kæreste mistede en. Stort set hver eneste hverdagsnat eller i de tidligere morgentimer kommer der tyve og tømmer stræderne i nabolaget for attraktive cykler, forklarer Anne. »Én ting er, at nogle fulde festaber snupper en cykel på vej hjem fra byen - det kan jeg næsten tilgive - men det her organiserede tyveri er bare for meget,« siger Anne Jessen. Flere gange i forbindelse med de seneste tre cykeltyverier har hun forsøgt at kontakte Københavns Politi. Gennem omstillingen er hun blevet stillet videre til efterforskningsafdelingen. Men hun har endnu ikke oplevet, at nogen i dén afdeling har taget telefonen. LÆS OGSÅCyklistforbund er forarget over passivitet over for cykeltyve For Anne er tabet af cyklerne stærkt personligt. Hendes kæreste er cykelentusiast. Han støvsuger butikker og nettet for reservedele og samler selv cyklerne. »Jeg lægger kærlighed i hver eneste cykel - bruger tid på at finde noget fedt cykelbånd og seje pedaler. Derfor bliver jeg bare så pisseked af det, når fjolser gang på gang stjæler dem,« siger Anne, der er i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. »Jeg holder så meget af mine cykler. De er mine babyer. Jeg kigger hele tiden ud af vinduet for at se, om min nuværende cykel stadig er der, og når jeg går rundt i gaderne, kigger jeg forgæves efter de stjålne. Det udvikler sig nærmest til tvangstanker. Ren OCD,« forklarer den 28-årige københavner.
Bestemt ikke i orden Hver cykel koster hende mellem 1.000 og 1.500 kroner. Og selv hvis hun kunne få forsikringen til at dække de brugte cykler, har hun en selvrisiko på 1.450 kroner. »Det rammer mig virkelig, virkelig hårdt økonomisk hver gang. Jeg har ingen forældre. Så der er ikke nogen, der bare giver mig en ny cykel. Og 3.800 kroner om måneden fra SU rækker altså ikke så langt. Nu er jeg blevet nødt til at låne 5.000 kroner af en ven,« siger Anne og ærgrer sig over, at der ikke er en aflåst gård tilknyttet hendes lejlighed. Hun er nødt til at stille cyklerne på gaden, for de er for tunge at slæbe op på første sal. Urban har forelagt sagen for Københavns Politi. De beklager den manglende respons. »Det er bestemt ikke i orden, at vi ikke har været tilstede for en borger, der har været i direkte konfrontation med kriminelle. Jeg vil undersøge sagen, og samtidig sørge for, hun får den assistance fra os, hun har krav på«, siger politikommisær Henrik Oryé.