Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Hver femte kalder chefens julegave for en forbier

Flop. Hold dig til vingaver eller delikatesser, hvis du som chef vil have julegavesucces blandt medarbejderne, råder forretningsmanden Asger Aamund.
Flop. Hold dig til vingaver eller delikatesser, hvis du som chef vil have julegavesucces blandt medarbejderne, råder forretningsmanden Asger Aamund.
Lyt til artiklen

Sidste års julegave fra chefen var en forbier. Det siger hver femte medarbejder, hvis de da ikke finder den direkte latterlig, viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk. Ifølge Steen Høgfeldt, der er direktør i firmaet firmajulegave.dk, er forventningerne til firmajulegaver skudt i vejret gennem de senere år. »Jeg tror, vi er blevet mere krævende, og at der skal mere til at imponere os, siger Steen Høgfeldt, der har 34 års erfaring som professionel firmajulemand«, til Avisen.dk. Individuel webshopping Undersøgelsen viser også, at hver femte af dem, der fik en firmajulegave sidste år, forærede den videre til andre eller smed den ud. Det forklarer måske, hvorfor flere arbejdsgivere dropper den personlige julegave og giver medarbejderne frit valg mellem forskellige gaver på en hjemmeside. »Det er lidt sterilt, men der er altså stor efterspørgsel på hjemmesider, hvor medarbejdere selv kan vælge deres julegave«, siger Steen Høgfeldt. Flere julegavefirmaer tilbyder samme service, der som oftest består af en individuel webshop, hvor medarbejdere ved hjælp af et login kan gå ind og pege på årets julegave.

TJEKS JULEHJÆLP 13: Find den perfekte personlige pakke Erhvervsleder Asger Aamund mener, at man som chef går mest sikkert frem, hvis julegaven indeholder vin, chokolade eller delikatessevarer. Selvbetjeningsordninger harmonerer ikke med principperne for dansk firmajulehygge. »Det lyder lidt koldt og klinisk. Hyggen forsvinder på den måde. Firmajulegaver erstatter jo ikke noget i lønposen, det er blot en lille anerkendelse af, at du som medarbejder er del af en arbejdsfamilie«, siger Asger Aamund til Avisen.dk Ansatte må skattefrit modtage gaver fra arbejdsgiveren til en værdi af 1.000 kroner årligt. Men ifølge firmajulegave.dk og Kaaredesign A/S spenderer de fleste arbejdsgivere mellem 300 og 400 kroner på julegaver til medarbejderne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her