Sidste år måtte 262 mennesker på skadestuen med fyrværkeriskader.
Af dem var 56 alvorligt tilskadekomne. Det er det højeste antal alvorligt skadede siden nytåret 2000, viser en rapport fra Ulykkes Analyse Gruppen. Og det kan blive rigtig dyrt at være letsindig med nytårsfyrværkeriet. Det er nemlig ikke altid, at forsikringen vil dække skaderne, hvis uheldet er ude. Har du kun en familieforsikring, er du slet ikke dækket ind.






























