Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tidligere PET-chef har boligen fyldt med tv-skærme

Lyt til artiklen

O.k., så langt ude i haven plejer Hans Jørgen Bonnichsen ikke at sidde, når han bruger sit transportable tv under åben himmel. Men han benytter det jævnlig på terrasser i hus og sommerhus. »At følge med i nyhedsstrømmen er en nødvendighed for mig. Jeg har seks stationære og et bærbart tv ud over diverse muligheder på pc og iPad«, siger den aktive kommentator, rådgiver, foredragsholder og forfatter, som er aktuel med ’Tvivl på alt og tro på meget’. Bogen om politiets afhøringsmetoder repræsenterer et andet medie, der fylder i Hans Jørgen Bonnichsens liv. Selv om han af og til kører et læs på loppemarked, bugner stort set alle rum af fagbøger, underholdende kriminallitteratur og klassisk litteratur samlet over mere end 50 år.

LÆS OGSÅ TV2-korrespondent: »Jeg kan være en rigtig tæppehandler«

»Jeg har flere tusinde, og det er forfærdeligt, for jeg har så svært ved at rydde ud i dem, som min kone pålægger mig at gøre. Det er så rimeligvis også mig, der mindst en gang om året, helst to, bærer dem udendørs og støver dem af med fugtig klud«, siger politimanden, der har en bachelor i litteratur.

Hvor køber du bøger?

»Har jeg brug for specifik viden til en bog eller et foredrag, køber jeg faglitteratur på Amazon.com – ellers hos min boghandler i Hillerød eller antikvariater rundt i landet. E-bøger siger jeg stædigt nej til, for jeg kan godt lide fysisk at slå op for at finde lige det, jeg søger«.

Hvor køber du dagligvarer?

»Når vi er i sommerhuset i en vidunderlig brugs i Gilleleje, som ud over bonuspoint giver gammeldags dividende. Og ja, jeg er blevet en af de pensionister, der går bag konen med indkøbskurven, og det er faktisk hyggeligt«.

Cykelrytter: »Jeg drikker virkelig meget varm chokolade«Hvem laver mad? »Det gør vi begge. Tidligere stod min kone for det meste hjemme, men på Rejseholdet lejede vi os tit ind på steder med køkkenadgang, for med 220 rejsedage om året blev det trivielt at gå på restauration og endte så tit med fastfood, at jeg får kvalme af at tænke på det«. Hvad forkæler du dig selv med? »Jamen, det kan præcis være rejser og restaurantbesøg, som får en helt anden værdi, når man følges med sin kone. Vi nyder at finde ypperlige steder i stedet for at gå efter det hurtige og nemme«. Og hvis du/I er hjemme? »Med gåture, god mad og vin, og så ser vi virkelig mange film. I det mørke halvår køber vi tit en boks og kører en serie igennem ved at tage 3-4 afsnit mellem kl. 16 og 19. Det er skønt med en ordentlig sekvens i stedet for små bidder. Sådan nogle som ’Boardwalk Empire’ og ’The Wire’ er fremragende«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her